Sprængstoffabrikken udvider i Jyderup


1968 dec.; Sprængstoffabrikken udvider i Jyderup
Aktieselskabet De Danske Sprængstoffabrikker indleder om kort tid opførelsen af nye salgs- og administrationsafdelinger, udviklingslaboratorium samt centrallager i Herstedøster industrikvarter ved København
Fabrikkerne oplyser, at byggeriet i Herstedøster samtidig tilvejebringer mulighed for en forøgelse af produktionskapaciteten på selskabets farve-og lakfabrik i Jyderup1

1969 februar; Sprængstoffabrikken udvider
De Danske Sprængstoffabrikker i Jyderup, der gennem årene har foretaget den ene store udvidelse efter den anden, men ikke med hensyn til sprængstoffer. Udviklingen har ligget indenfor farver og lakker, men det omtale vi for 14 dage siden.
Men sprængstoffer fremstilles der stadig i Jyderup, og stadig i de samme lokaler som i sin tid dannede grundlaget for fabrikken. Det er udelukkende fredstidssprængstof der fremstilles i Jyderup, og fortrinsvis til sprængninger i kalkbrud og skove. I fremstillingen er der ikke sket væsentlige ændringer, og når man ser interiøret i den lille sprængstoffabrik synes tiden skruet tilbage til vore bedsteforældres tid. Men man er på fabrikken stolte over den lille afdeling, der virker fuldt tilfredsstillende og magter den produktion der er behov for.


DDS
Da vi (Kalundborg Folkeblad) for 14 dage siden besøgte fabrikken i Jyderup tog vor fotograf disse to billeder, det øverste viser den lille sprængstoffabrik


DDS
og nederst to af de små arsenalbygninger, der er dækket af svære jordvolde, som loven foreskriver. Så er spørgsmålet vel nok, om ikke de lakker og farver, der fremstilles i den moderne fabrik lige ved siden af, ikke er betydeligt farligere end sprængstoffet.
Men her er sikkerhedsbestemmelserne ikke så skrappe som for sprængstof2


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 21. dec. 1968, side 6; Sprængstoffabrikken udvider
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 8. februar 1969, side 6; Sprængstoffabrikken udvider
Note: Billederne er fra Kalundborg Folkeblad 8. februar 1969, side 6

Sidst opdateret 28. oktober 2014
©Jyderup Realskole